Et af Kinas helt store prestigeprojekter er landets hurtige tog (Wikipedia: High-speed rail in China), som skal være verdens største netværk af højhastighedstog. Nu er der dog imidlertidig tegn på, at planerne og projektet ikke er præcis så storslået, som Beijing gerne vil overbevise alle os andre om.

Den 23. juli stødte to tog sammen i byen Wenzhou i Zhejiang-provinsen (Wikipedia: Wenzhou train collision). Omtrent 40 mennesker mistede livet, mens godt 200 mennesker måtte en tur på hospitalet. I mandags, den 25. juli, kunne Financial Times så melde ('Beijing sacks railway officials after high-speed crash kills 43'), at tre højtstående embedsmænd var blevet fyret – for at tage dampen af den offentlige vrede. Samtidig skulle kørslen med 58 tog indstilles, mens der blev udført et nationalt sikkerhedstjek.

Ifølge den officielle forklaring skyldtes ulykken, at et lyn slog ned i det ene tog. Dette betød, at et elektronisk advarselssystem, der ville have forhindret det andet tog i at ramme det, blev sat ud af spillet.

Ifølge Financial Times ('Fatal rail crash a big setback to high-speed goal') minder dette strømsvigt dog skræmmende meget om de fejl, der har plaget togene på Beijing-Shanghai-linjen mindst tre gange på under en måned efter, linjen blev åbnet.

Ulykken overrasker ikke Zhao Jian, der er professor ved Northern Transport University og modstander af Kinas højhastighedstog. I et nyligt essay (som jeg desværre ikke har kunnet finde), advarer han mod højhastighedstog over for store afstande. De hurtige tog giver mening mellem store byer, der er relativt tæt på hinanden. Over større afstande giver fly mere mening som transportmiddel.

(Her kan det nævnes, at et af togene involveret  i ulykken ifølge Financial Times skulle tilbagelægge 2.223 km. på 14 timer. Til sammenligning svarer det til afstanden fra København til Murcia i det sydlige Spanien, ifølge Google Maps.)

I essayet forudser Zhao økonomiske problemer for Kina, hvilket han også fortalte Washington Post tilbage i april:

In China, we will have a debt crisis — a high-speed rail debt crisis," he said. "I think it is more serious than your subprime mortgage crisis. You can always leave a house or use it. The rail system is there. It's a burden. You must operate the rail system, and when you operate it, the cost is very high."

Zhao Jian i Washington Post.

25 procent af trafikken på 6 procent af banerne
Kinas jernbaner bærer omtrent en fjerdedel af verdens gods- og passagertrafik på seks procent af verdens jernbaner. Her mener Zhao Jian, at det vil give mere menig at bygge konventionelle højkapacitets-toglinjer i stedet for hurtige tog, der transporterer færre mennesker.

Højhastighedstogene er dog ikke blot et indenlandsk projekt, Kina forsøger også at gøre togene til et eksporteventyr. Således har Malaysia sagt, at man vil købe 228 tog, mens der ifølge Financial Times er en aftale med General Electric om også at bygge tog til de amerikanske jernbaner.

De toge, som kineserne bygger, baserer sig på design og teknik fra andre lande. Således var det ene af de tog, der kolliderede i ulykken i Wenzhou baseret på design fra japanske Kawasaki, mens det andet byggede på en model fra canadiske Bombardier. Ifølge Financial Times har kineserne tidligere meldt ud, at man har "fordøjet" den udenlandske teknologi for at skabe sin egen 'intellektuelle ejendomsret' (Wikipedia: Intellectual property).

I en leder ('Editorial Comment', 'Chinas rail disaster') påpeger Financial Times, at udenlandske embedsmænd og topchefer har advaret  om, at Kinas egen jernbaneteknologi ikke var opgaven voksen. Teknologien er baseret på "rensede" versioner af af udenlandske designs, der oprindeligt er bygget til at køre ved lavere hastigheder.

Kritikere fik dog at vide, at Kina byggede til fremtiden, og at landet ville vokse ind i den nye infrastruktur.

Den samme lederartikel peger på, at Kina muligvis har placeret sig blandt verdens største økonomier, men uden de vigtige redskaber.

China may have acquired the gleaming trappings of a modern industrial economy, but it has not developed the governance systems to match. Power, whether that of the producer or the state, still goes largely unchecked by public freedoms such as those of expression and association. There is limited accountability through the agency of the media; through the ballot box it remains non-existent.

Leder i Financial Times, 28. juli

Højhastighedssatsningen er en kæmpe post på de kinesiske statsfinanser, og ulykken stiller spørgsmålstegn ved, hvor godt investeret alle disse penge egentlig er. Dertil kommer rygterne om den enorme korruption, der har været omkring hele projektet – samt fyringen af den ansvarlige minister i februar måned.

En hård tid for begrænsningen af ytringsfriheden
Samtidig melder Financial Times ('Chinese media defy censors to attack government on rail crash'), at de mange reaktioner på og efter ulykken gør arbejdet surt for Kinas censorer. På Sina Weibo (Wikipedia: Sina Weibo), der er kinesernes eget mikroblogging-site (a la "Kinas Twitter") kommer opdateringerne hurtigere, end regeringens lange overvågningsarm kan følge med.

Det har skabt en form for 'spill over'-effekt, der betyder, at de kinesiske medier begynder at omtale, og citere, de mange reaktioner på mikroblogging-tjenesten.

– Vi er et kommercielt foretagende. Vi er nødt til at lave en avis, der har det, folk vil læse, siger en redaktør fra The Beijing Daily News ifølge Financial Times.

Dermed bliver regeringens anbefaling (om ikke at lave undersøgende artikler eller klummer og i stedet dække, hvordan folk overvinder tragedien med kærlighed) overhørt.

Efterskrift – og en opfordring
Det kendskab jeg har fået til de kinesiske højhastighedstog (og som jeg har delt meget af herover) kunne jeg ikke have fået uden Financial Times. Støt den fantastiske journalistik, abonnér på Financial Times her.

 

Følg larslars.dk:

Du kan følge larslars.dk på Facebook, Twitter og som nyhedsbrev.

Hvis du sidder på en mobiltelefon og har Facebook-app'en installeret, kan du åbne larslars.dk-siden: iPhone / Android