I øjeblikket kæmper de i EU for at sikre unionen og valutaens fremtid. Et af tiltagene er at få sikret, at et lignende gældshelvede ikke kan opstå igen.

Men giver det overhovedet mening at få skrevet ind i forfatningerne, at landene skal være mere forsigtige med finanserne? I forvejen siger Maastricht-traktaten, at medlemslandene ikke må have en gæld, der overstiger 60 procent af bruttonationalproduktet, hvilket ikke bliver efterlevet.

Og det vil da heller ikke have den store virkning, hvis man skal tro den forreste lederartikel i seneste udgave af The Economist:

The idea is to write fiscal discipline into national constitutions and harness the EU’s institutions to punish profligacy and excess. But such a compact will not safeguard the euro against future booms and busts. Until financial markets crashed in 2008, Spain and Ireland were hailed as economic stars, with lower public-debt burdens and healthier budgets than Germany. By the time their public finances went visibly wrong, it was too late.

Der skal altså mere til for at sikre, at historien ikke gentager sig. The Economist har tidligere bedt den europæiske centralbank, ECB, komme på banen – og gør det også i denne artikel. Det må være på tide.

Læs hele lederartiklen »

 

Følg larslars.dk:

Du kan følge larslars.dk på Facebook, Twitter og som nyhedsbrev.

Hvis du sidder på en mobiltelefon og har Facebook-app'en installeret, kan du åbne larslars.dk-siden: iPhone / Android