Dette indlæg er egentlig et svar til en opdatering på Twitter (‘tweet’) fra Bo Abrahamsen.

Historien er, at Søren Pedersen (@systemaddict) skriver dette tweet om, at han har haft den første dag uden Facebook. Bo svarer så, at han (Søren), må have været hårdt ramt, og Søren svarer, at problemet er de mange gange, man kigger ind på Facebook for at se, om der er sket noget, der er problemet.

Dette giver jeg Søren ret i, og Bo svarer så – lettere sarkastisk – at det heldigvis er noget andet med Twitter.

Og nu er vi fremme ved dette indlæg, der – skønt det kan ligne en understregning af, hvorfor jeg ikke længere bruger Facebook og et ‘se mig uden Facebook’-indlæg – er et svar til Bo; Både som resultat af, at de 140 tegn, som Twitter tillader ikke er nok til svaret, samt at jeg gerne vil bruge et indlæg her på det. So here we go.

—

For det første er Twitter-applikationen til iPhone (som er der, hvor jeg bruger Twitter mest) forskellige fra Facebook-applikationen, da Twitter-applikationen altid holder din plads ved det tweet, der var det nyeste, da du tjekkede for nye tweets. Det lyder lidt kringlet, men det betyder blot, at nye tweets bliver placeret over det tweet, du er ved nu. Det betyder, at du blot skal scrolle opad for at se de nye, samtidig med, at du kan læse videre den anden vej (tilbage i tiden) for at se de tweets, du havde på skærmen, inden du ‘refreshede’.

Derudover har Twitter-applikationen også en lille feature, der gør, at den kollapser tweets imellem dem, du var ved og så de nyeste, hvis der er gået noget tid, siden du sidst opdaterede. Det betyder, at hvis jeg blot skal se, hvad der er ‘seneste nyt’ på Twitter, skal jeg blot scrolle opad. Jeg kan selvfølgelige vælge at få vist de tweets, der er skjult/kollapset, så skal jeg blot klikke på det skel, applikationen har indsat.

Disse to funktioner betyder, at jeg faktisk ikke behøver tjekke Twitter-applikationen hele tiden. Selvom der skulle gå tre dage imellem jeg får tjekket Twitter, så kan jeg læse alle tweets (hvis jeg af en eller anden grund havde lyst til det), der er skrevet siden sidst.

På Facebook bliver ældre opdateringer blot skyllet ud. Jeg kan vælge at se ‘top posts’ øverst, men jeg stoler ikke helt på denne formel, da den tidligere har vist sig lidt for påvirkelig.

Dette betyder, at jeg ville være nødt til at tjekke Facebook-applikationen langt hyppigere end Twitter-applikationen for at være opdateret på, hvad der sker.

Det var det rent tekniske aspekt. Det andet aspekt er det indholdsmæssige. For der er forskel på, hvad er bliver postet på Twitter og på Facebook – i hvert fald blandt dem, jeg har på Facebook og dem, jeg følger på Twitter.

Facebook er det personlige liv, mens Twitter – for nogle – er mere professionelt. Det er her, du poster linket til en god artikel, du har læst, efterspørger viden etc., mens det er på Facebook, du fortæller dine venner, at du er i gang med at vaske op, pynte dig til fest etc.

Kombinationen af Facebooks teknik og indhold gør, at det her er vigtigt at følge med, hvis man vil vide det hele. Dels er det svært at få det hele med, der vil være opdateringer, billeder og video-klip på Facebook, man går glip af – hvor meget man end prøver. Dels er posts på Facebook måske noget, man taler med sine venner om, når/hvis man ser dem i den virkelige verden. Derfor vil man gerne følge så meget med som muligt.

Med Twitter er det helt anderledes. Går jeg glip af et eller flere tweets her, lever jeg med det. Læg hertil Twitters ‘retweet’-funktion, som gør det nemt at gentage det, andre har sagt. Det betyder, at links til spændende artikler (for nu at blive i det eksempel) bliver retweet’et/gentaget, og derved har jeg større chance for at få det vigtigste med.

Herudover har jeg naturligvis Twitter-profiler, som jeg tjekker manuelt fra tid til anden for at se, hvilke ting, de har tweet’et – fordi jeg ved, de leverer.

Men hvad med opdateringer om, at mine venner vaske op eller pynter sig til fest? Jo, dem klarer jeg mig uden. Hvis mine venner vil sige mig noget, eller fortælle mig noget, de har oplevet, og hvad det nu ellers er, man taler med sine venner og bekendte om, så kan de skrive det til mig, eller sige det til mig, når vi ses. Og omvendt: Hvis jeg for eksempel vil anbefale nogle af mine venner noget musik, så modtager de nu en SMS eller e-mail i stedet for en opdatering på Facebook, som de måske – måske ikke – ser.

Til slut vil jeg blot citere Sørens tweet – det første, jeg linkede til:

Dag 1 uden Facebook. En kollosal lettelse. Mere tid til kode [Søren er udvikler], mere tid til diskussion, mere tid til sønnen. Seriøst – drop det pis!