I dag holdt det danske magasin 'Ræson' årsdag, hvor jeg desværre (jeg må bide i mine fingre for at forhindre dem i at skrive 'heldigvis', da programmet var fyldt til noget nær bristepunktet med danske politikere a la Tordenskjolds soldater; den måske mindst interessante befolkningsgruppe netop nu :-) ikke kunne deltage. Men jeg fik da dette citat med via Twitter:

Jelved: Det er ikke Euroen, der har et problem. Det er de enkelte lande, der ikke fungerer #ræson12 [kilde]

Nu er der jo det forbehold, at jeg ikke kender den kontekst, Jelved sagde det i. Det kunne være som svar på et spørgsmål, det kunne være sagt på en anden måde – og citatet kan selvfølgelig også være taget ud af kontekst, som plejer at være den gængse forklaring, når en person enten føler sig fejlciteret eller måske godt ved, at det hele blev sat lidt på spidsen.

Nuvel, lad os da sætte det på spidsen. For euroen har da i den grad et problem. Et stort et endda: Den er faktisk på nippet til at kollapse. Det gør den formentlig ikke, men det kan ske. Selvfølgelig skyldes noget af det store problem, at de enkelte lande "ikke fungerer", men eurofolkene kan ikke blot sidde nede bagved og hænderne foldet bag nakken og føle sig uden skyld.

I sin artikel 'The Crisis of Europe' minder Timothy Garton Ash (der er "Professor of European Studies at Oxford University and a Senior Fellow at the Hoover Institution at Stanford University") os om nogle af de ting, der tyder på, at euroen ikke er skruet så fantastisk sammen:

With a hat tip to Gabriel García Márquez, a history of Europe's monetary union could be called Chronicle of a Crisis Foretold. By the time the eurozone's 11 founding member states were preparing to introduce a common currency on January 1, 1999, most of the problems that would beset the euro a decade later had been predicted.

Critics at the time questioned how a common currency could work without a common treasury, how a one-size-fits-all interest rate could be right for such a diverse group of economies, and how the eurozone could cope with economic shocks that varied from region to region — what economists call "asymmetric shocks." For Europe had neither the labor mobility nor the level of fiscal transfers between states that characterized the United States.

Det helt sprængende punkt er netop, at man forsøger at introducere en fælles valuta på tværs af nogle meget forskellige nationaløkonomier, uden at give de forskellige økonomier forskellige greb til at tune på valutaen. Og så selvfølgelig, at man ikke "pakker" valutaen ind i de rette institutioner og politik, ifølge Ash.

Men læs hele mandens artikel (den koster kun 3 dollars, og du får langt mere viden, end du betaler for). I en anden Foreign Affairs-artikel, 'Why the Euro Will Survive', argumenterer C. Fred Bergsten ("Director of the Peterson Institute for International Economics") for, at euroen ikke kollapser – basically er argumentet, at det er der ikke råd til, det vil være fatalt for den europæiske økonomi, der i forvejen er trængt. Og selvfølgelig, at der er noget at bygge videre på i euro-samarbejdet, mener han.

Så Jelved har ganske enkelt ikke ret, når hun siger, at euroen ikke har noget problem. Den har store problemer, og mange af dem er medfødte.

 

Følg larslars.dk:

Du kan følge larslars.dk på Facebook, Twitter og som nyhedsbrev.

Hvis du sidder på en mobiltelefon og har Facebook-app'en installeret, kan du åbne larslars.dk-siden: iPhone / Android