I mandags, den 6. maj, gæstede nordirske Two Door Cinema Club [Wikipedia/Last.fm] Amager Bio. Det er første gang siden april 2010, de spiller live i København. Dengang var det på Lille Vega.

Two Door Cinema Club, Amager Bio

Two Door Cinema Club, live på Amager Bio i maj 2013.

Dette skal ikke være en koncertanmeldelse, selvom det var en fænomenal koncert (hvor især den næsten maskinelle trommeslager især imponerede mig), men mere en opfordring til, at du skal tjekke bandet ud, hvis du ikke allerede kender dem. De er typisk britiske i deres udtryk og minder en del om Foals, som du måske kender. Der er masser af glæde og energi i musikken, der samler inspirationer og mennesker fra et bredt spektrum indenfor musikverdens mange genrer.

I februar 2010 udgav de debutalbummet 'Tourist History' [Wikipedia], som du kan høre her, hvis du er Spotify-bruger:

Især 'I Can Talk' er der godt spark i:

Album nummer to
I slutningen af august 2012, sidste år, udkom omsider efterfølgeren 'Beacon' [Wikipedia]:

Her er 'Handshake' i skrivende (og lyttende) stund min klare favorit:

'Beacon' er i højere grad end debuten et album, der skal vokse lidt på én – og det hjælper på den proces at høre dem i kronologisk rækkefølge. Hvis du kan lide, hvad du hører, er der bare at sige: Kast dig ud i det. Det er aldrig for sent at melde sig ind i biografklubben.

 

Følg larslars.dk:

Du kan følge larslars.dk på Facebook, Twitter og som nyhedsbrev.

Hvis du sidder på en mobiltelefon og har Facebook-app'en installeret, kan du åbne larslars.dk-siden: iPhone / Android