Gang of Four - Entertainment

Dette er låge nummer 10 i min julekalender:
24 fede albums på Spotify

Dette album fra september 1979 er et af hjørnestenene indenfor post-punk-genren, som vi stiftede bekendtskab med tidligere i denne julekalender (Joy Division – Closer). Gang of Four-albummet soler sig i gode omtaler, se blot Wikipedia-artiklen:

Anmeldelser af Gang of Four - Entertainment!

Anmeldelser af Gang of Four – Entertainment!

Pladen har også prominente fans, blandt andet inkluderede Kurt Cobain 'Entertainment!' på Nirvanas top-50-liste, og 'Flea' (bassist i Red Hot Chili Peppers) har sagt dette om albummet:

"It completely changed the way I looked at rock music and sent me on my trip as a bass player."

Kilde

Jeg har altid godt kunne lide numrenes tempo og den flabethed, der er igennem hele albummet. Hittet på albummet er 'Damaged Goods'. Oprindeligt udkom sangen som single den 10. december (derfor er albummet naturligvis bag dagens låge), men  her er den i den genindspillede udgave til albummet (nyd lige guitarakkorderne i starten; hvordan den sidste akkord i hvert sæt af fire akkorder lige 'slider' enten op eller ned, alt efter om det næste set akkorder er højere eller lavere end den nuværende):

…men der er selvfølgelig også andre gode; ellers var det jo ikke på listen. Jeg kan også vældig godt lide 'I Found That Essence Rare'. Husk på, at albummet oprindelig udkom på vinyl med seks numre på hver side. 'I Found That Essence Rare', der er nummer syv på albummet, er altså åbneren på side 2, så derfor er der godt med tryk på:

I den mere stille ende er der også '5.45', hvis tekst handler om den megen vold i nyhedsudsendelserne – titlen refererer til tidspunktet kvart i seks om aftenen, hvor nyhederne blev sendt. 18 tommer var, ifølge sangteksten, åbenbart en almindelig TV-størrelse dengang.

På LP-udgivelsen var sangteksterne trykt på inner-sleevet – det er de i øvrigt også på et vinyl- genoptryk, jeg fandt i Fona på Strøget i København.

Men det virker uretfærdigt at fremhæve enkeltnumre, når hele albummet er så godt – så lyt til hele skidtet (bemærk at det kun er de 12 første, der var på det oprindelige album):

(Desværre har Spotify glemt eller udeladt !-tegnet i slutningen af albumtitlen. Det er useriøst og noget værre sjusk.)

 

Følg larslars.dk:

Du kan følge larslars.dk på Facebook, Twitter og som nyhedsbrev.

Hvis du sidder på en mobiltelefon og har Facebook-app'en installeret, kan du åbne larslars.dk-siden: iPhone / Android