Love - Forever Changes

Dette er låge nummer 11 i min julekalender:
24 fede albums på Spotify

Det er faktisk ikke  lang tid siden, jeg faldt over dette album fra sommeren 1967 ("Summer of Love"), som vi jo ellers tidligere har besøgt her i julekalenderen.

Godt nok er gruppen Love repræsenteret på den liste over 20 gode albums fra kærlighedssommeren, som jeg oprindeligt brugte som mit udgangspunkt. Men det er med deres album nummer to, 'Da Capo', som jeg ikke umiddelbart er lige så glad for.

Men en dag, da jeg står i Fona på Strøget og kigger på vinyler (tag selv derind og kig en dag, deres udvalg er faktisk ret godt), finder jeg et genoptryk af 'Forever Changes' på 180g vinyl. På coveret er der et klistermærke, der fortæller mig, at dette er "The third coming of Love", en af perlerne fra 'The Summer of Love', samt at albummet er placeret som nummer 40 på Rolling Stones liste over '500 Greatest Albums of All Time'. Så jeg køber den selvfølgelig.

Efter købet viser jeg pladen til en ven, der lyser op og fortæller om, hvordan pladen er et af de fem albums, han vil tage med på en øde ø (det er altid rart at have sådan en liste parat, hvis nu…). Så snart jeg er hjemme, sætter jeg pladen på og forstår straks det hype og den ros, 'Forever Changes' har fået, selvom skiven ikke var et hit, da den udkom i 1967.

For hvilket album det dog er… Og dog kunne det være blevet så meget anderledes. Gruppen fungerede mindre godt i studiet (og stoffer var også indblandet), så der var blevet hyret session-musikere til at stå for indspilningerne. Dette sætter dog gang i bandet ifølge Bruce Botnick, der var assisterende producer:

Botnick recalls that the use of session musicians "sparked" the band, and they "realized they had blown it, got their act together and recorded the rest of the album." After much rehearsal, the group returned to the studio in August and continued through September, quickly laying down the remaining nine tracks.
(Fra Wikipedia-artiklen om albummet)

(De to resterende sange er 'Andmoreagain' og 'The Daily Planet', som er session-musikernes arbejde med Love-medlemmernes arbejdet dubbet/spillet ind over.)

Der bliver lagt ud med 'Alone Again Or', der har akustisk guitar, strygere, blæsere, et dejligt drive og fede opbrud hist og her.

Og tjek lige nummer to på pladen, 'A House Is Not A Motel':

Det er fedt, ikke sandt?

Det nummer, jeg har hørt mest og holder mest af er det med den vildt lange titel, 'Maybe the People Would Be the Times or Between Clark and Hilldale':

Jeg havde en periode, hvor jeg hørte den sang hver gang, jeg kom hjem fra byen eller fest. Jeg satte mig i den mørke lejlighed, tog hovedtelefoner på og satte nummer 1 på pladens side 2 på og mimede med på blæserne, der både bevæger sig i bag- og forgrunden. Det er bare et fedt nummer, længere er den ikke.

To historier om 'Forever Changes' fra mit eget liv: For noget tid siden var jeg inviteret til fødselsdag hos en af mine venner. Jeg havde selvfølgelig en gave med, og det var selvfølgelig musik – hun havde ønsket sig vinyler. Under armen havde jeg 'Forever Changes' og det album, der er bag låge nummer 19 i denne julekalender.

Med til festen er der også en fyr, hvis navn jeg pt. har glemt. Han kan ikke dansk, så han sidder og kigger lidt ud i luften, mens vi snakker om det ene og det andet; som man nu gør til en fest. Så pakker værtinden min gave op, og da han ser 'Forever Changes' lyser han helt op og fortæller, hvor suverænt et album, han synes, det er. Senere på aftenen går der dansegulv i festen, hvor vi spiller vores respektive favoritter fra albummet for hinanden.

Og i en anden sammenhæng sad jeg og talte med en om musik, hvor vi også kom forbi psykedelisk rock, 1967, Summer of Love og 'Forever Changes'. Da vi kommer til det album, veder en af vores bekendte sig om (der ellers sad i samtale med en anden) for lige hurtigt at deltage i snakken og fortælle, at han også elsker det album.

Da Pitchfork anmeldte en 'Collector's Edition'-udgave af albummet, skrev anmelderen i starten af sin tekst:

If I were reviewing only the original material that forms the basis of this Collector's Edition of Love's Forever Changes, I'd certainly give it a 10.0 and praise it in the most glowing terms possible. Such as: Fuck the Doors. This is the truer sound of late-1960s Los Angeles, which was neither a trippy paradise nor a Lizard Kingdom, but a purgatory characterized by paranoia and grievance. Already veterans of the local scene when they released their third and best album, Love captured the city in all its grizzled glory on Forever Changes— or, rather, Arthur Lee did. A charismatic black singer/songwriter in a mixed-race band but a generally white scene, he had soured on the hippies and sunshine mentality, and instead saw the Vietnam War, his friends' drug addictions, and the end of the world. Sequestered in a house high in the Hollywood hills, he could look down at the city below and nurse a curious dread. Eventually, he became convinced that his death was looming and that Forever Changes would be his final statement to the world.

(Arthur Lee var frontmanden i Love.)

Der er sågar også lavet en dokumentar omkring tilblivelsen af 'Forever Changes'. The Telegraph har talt med folkene bag. Se et klip fra filmen her:

Det ser i øvrigt ud til, at YouTube-brugeren 'lovestoryclips' har lagt dokumentaren op i små bidder.

Hvis du endnu ikke har hørt dette absolut mesterlige album, så tag dig tiden – nu har du anledningen. Det ligger lige her og venter på dig:

 

Følg larslars.dk:

Du kan følge larslars.dk på Facebook, Twitter og som nyhedsbrev.

Hvis du sidder på en mobiltelefon og har Facebook-app'en installeret, kan du åbne larslars.dk-siden: iPhone / Android