Puddu Varano - Star 70

Dette er låge nummer 17 i min julekalender:
24 fede albums på Spotify

Uh, jeg har meget kærlighed til dette album. Det blev mere eller mindre den skive, der indvarslede mit indtog i det københavnske natteliv – i hvert fald hvad angår koncerter.

Jeg kan ikke huske, hvordan jeg opdagede Puddu Varano – måske faldt jeg over dem, fordi det er sjovt at sige (navnet er en kombination af deres navne; Alex Puddu og Morten "Varano" Hansen – de havde en fælles fortid i grupperne Excess Bleeding Heart og Nerve), eller fordi de nævnte The Chemical Brothers som en reference i forbindelse med deres debutalbum 'Freakuency' fra 1998. Det album var en blanding af break beat og big beat på speed. Lyt fx til 'Day Without Sun' med Jonas Bjerre (fra Mew) på vokal:

I 2000 udgiver gruppen så 'Star 70'. Lyden er nu blevet meget mere soulet og varm, og big beat og kold elektronik er lagt på hylden. Allerede fra åbningsnummeret er forskellen til at tage at føle på (videoen er vist lavet til et eller andet skuespil – og har mig bekendt ingen officiel relation til sangen):

Også på 'Star 70' er der plads til gæstevokal. Lyt for eksempel til 'Free Fall', hvor Thomas Troelsen fra Superheroes har indtaget pladsen bag mikrofonen:

Seriøst – nyd lige hvor godt det nummer groover! Og netop det varme, dejlige groove var kendetegnende for hele albummet. Jeg kan personligt rigtig godt lide 'What About The Girls', hvor kongesønnen Al Agami medvirker:

Især dét nummer kan jeg huske fra Puddu Varano-koncerterne, som jeg så mange af – især på Rust på Nørrebro. Alex Puddus trommespil levede virkelig nummeret op, og gruppen havde også en percussionist (Fernando Negalé, hvis jeg husker korrekt) med, mens Varano betjente synthesizer og den resterende elektronik. Det var fantastiske koncerter og lagde grunden til mange gode ting i mig.

Morten Varano (der i dag er direktør for Rust) havde i en periode en fast onsdagsklub (derfor er dette dagens album, da i dag er onsdag :-) på stedet (kaldet 'Voodoo Club'). Vi var gerne nogle stykker der steg på et tog lidt over otte, tog til København og på Rust og så Puddu Varano (hvis de spillede), sov hos en vens kærestes søster og tog toget hjem næste morgen for at tage i skole igen. Ja, hvad man ikke kunne holde til i slutningen af teenage-årene.

Nå, tilbage til 'Star 70'. Lidt disco er der også blevet plads til i form af 'Invisible Man' – som vi lige tager med, inden vi fortsætter fortællingen med Puddu Varanos næste album og Morten Varanos andre projekter:

Flere steder, blandt andet omkring 1:47, er der en kvinde, der synger. Det er Carla Alexander, hvis debutalbum 'Poesia' fra 2002, Morten Varano producerede. På det album kan jeg især godt lide 'Swim Into The Blue', der er en smuk perle:

2002 var også året, hvor Puddu Varano udgav deres tredje og sidste album, 'Time To Grow', er skaffede dem massiv succes og sågar et besøg hos Hans Piilgaard i 'Go' Aften Danmark'. En sjov bonusting er her, at Morten Varano havde lavet titelmusikken til programmet.

'Time To Grow' indeholdt en del stærke numre, især 'Blue Sky White Sand' og 'Hide Your Ways' (hvor Pernille Rosendahl, dengang med i Swan Lee, synger):

 

Jep, det er den officielle video. Lyden er godt nok ringe på den video – så lyt eventuelt på Spotify:

Kvinden, der synger på 'Blue Sky White Sand' hedder Lady Z, og hun kommer til at spille en større rolle i Varanos videre karriere.

For i 2003 går den ikke længere; Puddu Varano går i opløsning. De to valgte i stedet at hellige sig nye projekter, Puddu Varano-bagkataloget levede dog videre som blot Varano. Til live-koncerterne blev trommerne overtaget af Anders Meinhardt fra F.U.K.T., der spillede noget så skørt som live drum'n'bass – der skal man være hurtig med stikkerne.

Her kan du se et par videoer med ham, der illustrerer pointen:

I 2003 udsender Morten Varano et album med sit næste projekt, Slow Train, som er ham og Lady Z. Albummet hed 'Illegal Cargo' og det absolut største hit derfra er uden tvivl 'In The Black Of Night':

Sangen nåede også at blive inkluderet på et hav af opsamlinger, blandt andet åbnede den Hotel Costes nummer 6.

I 2005 udsendte Morten Varano så det første og eneste album som Varano: 'Step Up'. Også på det album er der mange gode sange, men hvis jeg lige skulle vælge at høre én, skulle det nok være 'Take My Hand':

Eller 'Leaving My Troubles Behind', hvor den svenske rapper Chords medvirker:

Året efter, 2006, udgiver Slow Train (der har måttet skifte navn til Slow Train Soul på grund af nogle copyright-issues) deres andet og sidste album, 'Santimanitay'. Albummet er ikke lige så stærkt som 'Illegal Cargo' var, men der er stadig gode spor på – for eksempel 'Splinter':

…og så har jeg slet ikke nået at nævne et andet Morten Varano-projekt, nemlig 'Los Chicharrons', som han havde sammen med Ramon Santana. Sammen har de udgivet fire albums, af dem foretrækker jeg 'When The Sun Goes Down'. Det indeholder især to fede numre, hvor – surprise, surprise – Lady Z medvirker:

Kan du klare ét til? Okay – for Morten Varano havde også et soloprojekt, hvor han dog kun udgav ét album. Han kaldte sig 'Sunnyface', og albummet hed 'Temptation' tilbage i 1999. Du husker måske at have hørt hans 'The Sunny Cha Cha Cha':

Og så tror jeg vist også, vi er ved at have været hele vejen rundt om Morten Varano. Så lad os sige +1 til året 1999 og vende tilbage til 2000 og 'Star 70':

 

Følg larslars.dk:

Du kan følge larslars.dk på Facebook, Twitter og som nyhedsbrev.

Hvis du sidder på en mobiltelefon og har Facebook-app'en installeret, kan du åbne larslars.dk-siden: iPhone / Android