Phoenix - Wolfgang Amadeus Phoenix

Dette er låge nummer 18 i min julekalender:
24 fede albums på Spotify

Hvis jeg er lidt nede eller af en anden grund har brug for et spark i røven, så ved jeg, hvad jeg altid kan gøre. Lytte til nummer 1 og 2 på dette album (der er deres fjerde og gennembrudsalbum) med franske Phoenix:

Bum! Så er man i gang. Der er lige to ting, jeg gerne vil tilføje om hver sang:

Videoen til 'Lisztomania' ovenfor er den officielle. En fan lavede en tribute-video (se den her), hvor der blev brugt klip fra to 1980er-film; 'The Breakfast Club' og 'Pretty In Pink'. Fans af 'Two And A Half Men' vil lægge mærke til en ung Jon Cryer. Kombinationen af den sang og den video er lige til: Man får bare lyst til at danse sanseløst rundt, når man hører det album. Videoen blev voldsomt populær, og Phoenix selv har angiveligt været ude at sige, at de meget bedre kan lide den end den oprindelige video.

'1901' findes i en af de bitchiest live-optagelser hos David Letterman, jeg nogensinde har set. Hold bare øje med trommeslageren:

Nu vi har gang i albumrækkefølgen af sangene, så lad os fortsætte med den lidt bouncy 'Fences'. Men i stedet for blot at lytte til sangen (det kan du jo gøre på Spotify), så tjek denne video, hvor bandet snakker om sangen – det var lige før, den ikke kom med på albummet:

Philipp Zdar, som de snakker om, co-producerede albummet – og ham er der sikkert nogle, der også kender som den ene halvdel af duoen Cassius. De havde bl.a. et hit med 'Feeling For You' fra albummet '1999' (der vist ikke er på Spotify):

Men tilbage til 'Wolfgang Amadeus Phoenix' (jeg har altid haft det lidt svært med den selvfede titel..). Som med Wild Beasts – 'Two Dancers' (som vi besøgte den 15. december) er der på dette album også et nummer, der er delt i to dele; her er det 'Love Like A Sunset'.

Her kan du høre bandet kommentere begge dele af sangen:

Jeg foretrækker 'Part 1', men det var 'Part 2', som blev udvalgt af Tom Rolands (50 procent af The Chemical Brothers) som en af hans favoritsange fra 2009. Det forstår man godt, når man hører guitar-spillet derpå; det lyder som taget ud af et af de senere chems-numre. Hvis man lytter til stemningen i nummeret, minder det mig om 'Snow', der åbnede The Chemical Brothers' 'Further'-album fra 2010:

En anden sang på albummet, jeg synes godt om, er 'Girlfriend':

Lyt til hele albummet på Spotify her:

 

Følg larslars.dk:

Du kan følge larslars.dk på Facebook, Twitter og som nyhedsbrev.

Hvis du sidder på en mobiltelefon og har Facebook-app'en installeret, kan du åbne larslars.dk-siden: iPhone / Android