24 fede albums på Spotify, #19: Depeche Mode – Violator

Depeche Mode - Violator

Dette er låge nummer 19 i min julekalender:
24 fede albums på Spotify

Jeg har det med Depeche Mode, som jeg har det med The Smiths (hvis album 'The Queen Is Dead' vi besøgte ved låge nummer 6): Jeg elsker dem – men jeg må tilstå, at min lytning primært har været baseret på opsamlinger.

I tilfældet Depeche Mode har det blandt andet drejet sig om den sigende 'The Best of Depeche Mode Volume 1' og de to single-opsamlinger (henholdsvis for årene 1981-1985 og 1986-1998. Jeg har faktisk lyttet lidt til deres album nummer to ('A Broken Frame' fra 1982, 'My Secret Garden' er et fedt nummer!), men ikke rigtig på en måde, der kan skaffe det en plads i julekalenderen.

Den plads går til gengæld til det Depeche-album, jeg altid har betragtet som deres bedste, skønt jeg altså ikke har hørt det  meget: 'Violator' fra 1990.

Albummet kom blandt andet til at markere en anden, mere umiddelbar, måde for gruppen at lave albums på:

Compared to previous efforts, the band decided to try a new approach to recording. Alan Wilder said, "Usually we begin the making of a record by having extensive pre-production meetings where we decide what the record will actually sound like, then go into a programming studio. This time we decided to keep all pre-production work to a minimum. We were beginning to have a problem with boredom in that we felt we'd reached a certain level of achievement in doing things a certain way." Martin Gore elaborated, "Over the last five years I think we'd perfected a formula; my demos, a month in a programming studio, etc. etc. We decided that our first record of the '90s ought to be different."

– Citeret fra Wikipedia-artiklen om albummet (der finder du den oprindelige kilde)

Det er blandt andet her, vi finder min – og mange andres – all time favorit-sang med gruppen: 'Enjoy The Silence'.

Og selvfølgelig også 'Personal Jesus', som også er et af Depeche Modes allerstørste hits:

Det nummer blev i øvrigt indspillet i en cover-version af legenden Johnny Cash til hans album 'American IV: The Man Comes Around' fra 2002:

Derudover er der især to andre sange på 'Violator', jeg personligt rigtig godt kan lide. Dels åbningsnummeret 'World In My Eyes':

…og 'Policy Of Truth', som bare er et tæskefedt – og måske lidt overset? – Depeche Mode-nummer:

Jeg må krybe til korset og erkende, at jeg ikke har hørt nok Depeche Mode-albums til at sige med noget, der bare minder om autoritet, om, hvilket album der er albummet med gruppen. Hvis du har en holdning til, hvilket album med dem, der er det bedste, er du mere end velkommen til at smide en kommentar herunder.

Men i dag er fredag, så smid bekymringerne og alt det andet, du ikke behøver, og hold en fest:

 

Følg larslars.dk:

Du kan følge larslars.dk på Facebook, Twitter og som nyhedsbrev.

Hvis du sidder på en mobiltelefon og har Facebook-app'en installeret, kan du åbne larslars.dk-siden: iPhone / Android

 

Lars

Uddannet journalist, elsker at høre musik og skrive - men er i tvivl om kvaliteten af resultatet - og forsøger at kombinere de to her på larslars.dk.

 

Skriv et svar

larslars.dk bruger cookies. Til hvad dog?