the-chemical-brothers-surrender

Dette er låge nummer 20 i min julekalender:
24 fede albums på Spotify

Her ombestemte jeg mig i sidste øjeblik. Oprindeligt var denne plads reserveret til The Chemical Brothers' album nummer to, 'Dig Your Own Hole'. Men jeg tænkte,at det har jeg jo skrevet om, da det fyldte 15 år.

I stedet vil jeg bruge låge nummer 20 til at skrive om det efterfølgende album – 'Surrender' (læs om det på Wikipedia) fra 1999.

Albummet udmærker sig ved (udover at rumme et kæmpe hit for duoen) at være albummet, hvor Tom Rowlands og Ed Simons (som de hedder) forlod den hiphop- og funk-samplende bigbeat-genre og i stedet præsenterede os for mere tight 4/4 beats, som det kendes fra house- og techno-scenen.

På åbningsnummeret ('Music: Response' [Wikipedia]) er rytmerne dog endnu ikke helt strammet op, men følger i stedet det mønster, man kender fra drum'n'bass-genren (hvor det andet stortromme-hit er lidt forskudt), dog ved noget lavere hastighed. På nummeret medvirker i øvrigt Missy Elliott – eller, det vil sige, den indeholder et sample fra 'Make It Hot' med Nicole Wray og Missy Elliott (hør samplet på WhoSampled).

Men fra nummer 2 på albummet ('Under The Influence') kører vi så på med taktfaste 4/4-trommer, intense hihats og derudover et lydbillede, der minder mere om techno end hiphop, som ellers var der, The Chemical  Brothers havde hentet fra tidligere, lyt for eksempel til noget af det gamle A Tribe Called Quest og lignende. Faktisk er det Q-Tip fra netop A Tribe Called Quest, der medvirker på The Chemical Brothers kæmpehit fra 2005, 'Galvanize' (Wikipedia).

Jeg holder især af 'Under The Influence' på grund af to ting:

  1. Den afsindige maverumlende lyd, der kommer på fra omkring 0:15 til 0:22 (på album-versionen). Jeg lyver ikke, når jeg fortæller, at vi i mine gymnasieår var til en privatfest, hvor vi smadrede et anlægs stakkels højttalere med netop dét nummer og netop dén lyd. Some things just aren't built to last.
  2. Bassen igennem hele nummeret. Den basgang ligger bare og pumper deruda'. Den har ikke nogen melodi, den fylder bare de dybe frekvensbånd op og sammen med de lyse (enormt repetitive) lysere toner i nummeret, har man faktisk noget, der kan kaldes nærmest psykedelisk.

Set i bakspejlet må jeg sige, at det dæleme var modigt af duoen at lægge dét nummer ind som nummer 2 på opfølgningsalbummet til 'Dig Your Own Hole'. Bum.

Okay, der er én ting til: Der hvor nummeret lyder som en plade, der stopper. Det sker fire gange, på album-versionen er det fra 3:18 til 3:21.

'Under The Influence' har i øvrigt sine rødder som 'Electronic Battle Weapon 3':

Som du kan høre, er der dog forskelle på EBW3 og den udgave, der endte på albummet – men more or less er det samme nummer.

Måske skal jeg lige bruge nogle få sætninger på 'Electronic Battle Weapons'. Det er The Chemical Brothers serie af sange, hvor de eksperimenterer, typisk med mere ensformigt lydende numre. Nogle af disse weapons bliver til numre på albums, andre bliver B-sider til singler, og nogle forbliver bare Electronic Battle Weapons. Mere om dem på Wikipedia.

På sang nummer 3 ('Out Of Control' (Wikipedia)) er der fint besøg: Selveste Bernard Sumner fra selveste New Order leverer nemlig vokal – og guitar. Og ifølge Wikipedia (det har jeg nu aldrig lagt mærke til eller tænkt over) leverer selveste Bobby Gillespie fra selveste Primal Scream (som The Chemical Brothers tidligere har remixet) også vokal. Godt selskab.

Der blev lavet en video til sangen, som ikke er speciel fed – men den indeholder dog Rosario Dawson:

Bemærk i øvrigt at denne udgave af nummeret er stærkt forkortet i forhold til album-versionen – som det jo gerne er med den slags.

Fun-fact om 'Out Of Control'. Tilbage i 1999 hørte jeg et radio-interview fra BBC med The Chemical Brothers, hvor de også spillede noget musik. Her valgt de blandt andet at spille 'The Break', der er et disco-drøn af den anden verden med Kat Mandu. Årsagen var, at det nummer havde inspireret dem til trommerne på netop 'Out Of Control'. Lyt selv (det er et fedt nummer):

Jeg har i øvrigt altid forbundet basgangen på 'Out Of Control' med bassen fra Donna Summers 'I Feel Love':

Nummer 4 på albummet, 'Orange Wedge', er fantastisk for dem, der holder af 'Lost In The K-Hole' fra 'Dig Your Own Hole'. Her er groovy basgang (omend den er meget lys i det) med snerrende synth, baglæns lyde og en pudsig hihat samt koklokke(!).

Nummer 5, 'Let Forever Be' (Wikipedia) er albummets svar på 'Setting Sun' fra 'Dig Your Own Hole'. Vokalen tilhører nemlig Noel Gallagher fra Oasis, og trommerne er inspireret af The Beatles' 'Tomorrow Never Knows', som jeg tidligere har skrevet om.

Da 'Let Forever Be' var en single blev der også lavet en video til sangen. Den er…pudsig, men så heller ikke så meget mere:

Jeg er faktisk ikke særlig begejstret for det nummer. Det er jeg til gengæld for det, der følger efter – nemlig 'The Sunshine Underground'. Det er der åbenbart også andre der er, i hvert fald findes der et band, der har opkaldt sig efter sangen.

'The Sunshine Underground' bygger laaangsomt op og bryder ud første gang ved 3:54 og næste gang ved 6:24, denne gang med en synth, der sammen med det alt det underlæggende nærmest overstyrer. Der er dejlig meget percussion på dette nummer, og det var noget, The Chemical Brothers brugte flittigt på det kommende album ('Come With Us' fra 2002 – læs om det på Wikipedia), der blandt andet indeholder 'It Began In Afrika':

Det har altid været min drøm at spille 'The Sunshine Underground' på en natklub og bare se folk på dansegulvet reagere til og på nummeret, mens det eksploderer i ekstase og kræver fest.

Langt mindre fest er der på nummer 7 på 'Surrender', 'Asleep From Day', der til gengæld er et smukt nummer. The Chemical Brothers har en lang tradition for at bruge vokalister, især kvindelige – måske fordi de lidt lysere stemmer passer godt til det lydbillede, de bygger op. På 'Asleep From Day' er det Hope Sandoval fra Mazzy Star, der synger.

Jeg ser lidt 'Asleep From Day' som en forløber for 'Open Your Eyes', som var med på The Chemical Brothers-albummet 'Push The Button' (Wikipedia) fra 2005:

Lige siden den første gang jeg hørte 'Close Your Eyes' har jeg nydt de Joy Division-agtige trommer i starten, der i starten indeholder et break, der er anelse ude af takt – det break forsvinder dog lige så stille, da der kommer vokal og mere rytme på nummeret. Giv i øvrigt lige dig selv cirka 6 minutter til at nyde dét nummer – hvordan det bygger og bygger og omsider giver slip; hvordan alle sporene i sangen følger hinanden og bakker hinanden op. Det er måske det smukkeste nummer, The Chemical Brothers nogensinde har lavet.

Tilbage til 'Surrender'. Fra 'Asleep From Day' er der en fin overgang til albummets sang nummer 8, 'Got Glint?'. I det interview fra 1999, jeg nævnte tidligere, taler duoen også om dette nummer. Inspirationen kom blandt andet fra ESP's 'It's You' (fra 1986):

Det er især bassen, du skal lytte efter – samt de semi-atmosfæriske breaks/variationer. 'It's You' er i øvrigt også med som track 2 på den første skive (dedikeret til klassisk/old school house) i den legendariske DJ Laurent Garniers mix-album, 'Excess Luggage' (se tracklisten her):

(Den starter omkring 2:31/32.)

 

Der er dog også andre inspirationer. De steder hvor 'Got Glint?' nærmest bliver ekstatisk, er det direkte samplet fra 'Earth Message' af Bernard Fevre. Lyt blot til samplingen på WhoSampled.

'Got Glint?' har altid været en af mine favoritter på albummet. Jeg kan godt lide det simple arrangement og ligefremhed, der er i nummeret. Og så tjener den allersidste del af nummeret som bro til albummets absolut største hit:

'Hey Boy Hey Girl' – som der blev lavet en video til, som alle der har set den, kan huske (yes, den med skeletterne):

Stemmesamplet til sangen kommer fra en gammel hiphop-klassiker, nemlig 'The Roof Is On Fire' (jep – det er der, Bloodhound Gang har hentet det fra) af Rock Master Scott and the Dynamic Three (FANTASTISK band-navn!). Lyt til samplet på WhoSampled.

Det er svært at skrive noget om sangen, der ikke allerede er skrevet. Men du kan læse mere om den på Wikipedia. Lidt sjov ekstra-info er, at i slutningen af videoen, stiger der to fyre ud af den bil, som pigen stiger ind i – den ene har en pladetaske med. Det er Tom Rowlands og Ed Simons – og de har det med at dukke op i deres egne videoer. På et tidspunkt gik der helt sport i det; 'Tom and Ed-spotting', hed det vist.

Fra 'Hey Boy Hey Girl' kommer vi gnidningsfrit over til pladens nummer 10, som er titelnummeret 'Surrender'. Det er ikke et nummer, der udmærker sig specielt, men det ligger og hygger meget godt, og fungerer fint som en lille puster ovenpå det energiske hit-nummer, der var lige inden.

Albummet lukker med 'Dream On', hvor Jonathan Donahue fra Mercury Rev og tidligere The Flaming Lips synger. Det er et nummer, der blev lidt af et pejlemærke for, hvordan The Chemical Brothers ville komme til at lyde på nogle af deres numre senere, især på albummene 'We Are The Night' (2007) 'Further' (2010): Vokal, flere organiske instrumenter (primært guitar), synthesizers og bombastiske trommer. Lyt for eksempel til 'Wonders Of The Deep', der lukker 'Further':

'Wonders Of The Deep' var faktisk også klar langt før 2010 – der findes for eksempel denne korte optagelse fra slutningen af 2005, hvor The Chemical Brothers åbner et live-set på Brixton Academy med netop det nummer:

Og selvom den sang ikke er på 'Surrender' er den stadig et værdigt nummer at lukke dette indlæg med. Lige herunder kan du lytte til hele 'Surrender', og det synes jeg naturligvis, du bør gøre. Måske kender du det slet ikke, måske kender du kun 'Hey Boy Hey Girl' (og måske et par af andre sange), og måske kender du hele albummet og har bare lyst til at genbesøge det én gang til.

Go ahead, be my guest:

 

PS: Jeg så The Chemical Brothers live for første gang i 1999 – samme år som denne koncert er optaget:

PPS: Det er Junior Parkers cover-version af deres yndlings-Beatles-sang, 'Tomorrow Never Knows' (som jeg har skrevet lidt om), de åbner showet med:

Husk: Du kan følge larslars.dkFacebook, Twitter, e-mail eller som RSS-feed

 

Følg larslars.dk:

Du kan følge larslars.dk på Facebook, Twitter og som nyhedsbrev.

Hvis du sidder på en mobiltelefon og har Facebook-app'en installeret, kan du åbne larslars.dk-siden: iPhone / Android