The Low Anthem - Oh My God, Charlie Darwin

Dette er låge nummer 21 i min julekalender:
24 fede albums på Spotify

Nogle gange, har man bare lov til at være heldig.

På en eller anden DSB-station (jeg har glemt hvilken), havde jeg købt et britisk eller amerikansk musikmagasin (jeg har glemt hvilket) for at læse om en eller anden kunstner (jeg har glemt hvilken). Året husker jeg dog: 2010.

Inde i bladet er der en artikel om det her amerikanske folk-band, The Low Anthem, har netop udgivet deres tredje album, 'Oh My God, Charlie Darwin' – og dette kan blive skiven, der skaffer dem international anerkendelse. I interviewet fortæller forsanger Ben Knox Miller blandt andet, at han altid har en udgave af Darwins 'Arternes Oprindelse' med sig. Det gjorde mig interesseret – og det, samt at de var blevet rost af en legende (Dylan eller Springsteen, jeg har glemt hvilken) gør, at jeg sætter mig for at lytte til dem.

Og det, der møder mig, er noget af det mest specielle og smukke, jeg nogensinde har hørt. Og den dag i dag hører vi stadig flittigt The Low Anthem i min vennekreds. Det har virkelig bidt sig fast.

Lyt for eksempel blot til de tre første sange på albummet.

Titelnummeret:

 

'To Ohio' (min favorit på albummet):

 

Og 'Ticket Taker':

 

Mig og mine venner har været så heldige at se The Low Anthem spille live på Loppen to gange (formentlig det spillested i København, der matcher det band bedst), og begge gange har været meget særlige oplevelser. Det er den slags koncerter, hvor folk i publikum står og tysser på hinanden, mens orkestret intensiverer stemningen yderligere, mens de bytter instrumenter, synger flerstemmigt kor i en ældgammel mikrofon og bare nyder det, de laver. Kuldegysninger.

Til den sidste koncert på Loppen sagde Knox Miller, at de håbede at spille på et større sted næste gang, så alle kunne se (det kom de til, i 2012 spillede de på Roskilde Festival). "Nooo!" blev der råbt fra publikum – af dem, der stod bagerst. Nogle gange er det lige meget, om man kan se bedre, være flere eller stå mindre tæt – hvis deter på bekostning af noget større og bedre. Noget, man ikke kan sætte ord på. Noget, der kun kan mærkes, mens man er der.

Du kan måske forestille dig det, mens du hører og ser disse to live-optagelser med bandet, hvor de spiller 'To Ohio' og  'Oh My God, Charlie Darwin':

 

 

Så luk nu øjnene. Forestil dig, at du er et sted, der er specielt for dig. Et sted, du er tryg, og har det rigtig godt. Når du er der, så åbn blot det ene øje en lille smule, så du kan ramme play-knappen herunder. Luk øjnene igen og tag med på en rejse.

Please. Lov mig, at du lytter til det.

 

Husk: Du kan følge larslars.dkFacebook, Twitter, e-mail eller som RSS-feed

 

Følg larslars.dk:

Du kan følge larslars.dk på Facebook, Twitter og som nyhedsbrev.

Hvis du sidder på en mobiltelefon og har Facebook-app'en installeret, kan du åbne larslars.dk-siden: iPhone / Android