bbc-blues

Dette er låge nummer 5 i min julekalender:
24 fede albums på Spotify

Dette album fra 2009 er noget helt specielt for mig. Det er et album jeg fik anbefalet igennem noget så gement som en algoritme for fem år siden (tak, Last.fm!), og jeg har lyttet til det med jævne mellemrum lige siden.

Ifølge Wikipedia fik bandet et spillejob tilbage i 2006 efter at have vundet en konkurrence. Herefter gik det slag i slag med flere spillejobs og to EP'er, gode omtaler, en single – og så et debut-album. Det er med andre ord et band, der har arbejdet for det – og tjek lige dette (også fra Wikipedia – originalkilden er desværre ikke nævnt):

In June 2008, all current members of the band officially finished higher secondary school education, which meant that they could commit full-time to music – and enjoy freedom from the conflicting responsibilities of being in a band versus the pursuit of higher education.

Så de sørgede også lige for at gøre uddannelsen færdig, inden de kastede sig ud i musikken! Fornuftige, unge mennesker. Og jeg holder af dem og deres band.

Uden overdrivelse vil jeg sige, at Bombay Bicycle Club nok er det af de nuværende/contemporary bands, jeg hører, der holder det bedste niveau på tværs af deres albums, som der nu har været fire af:

Bandets udvikling kan i grove træk opsummeres ved, at det første album var meget elektrisk og energisk, nummer to var akustisk, stille og roligt, mens treeren var en noget nær perfekt blanding af de to – og den stil er fortsat på det indtil videre sidste album, blot er det hele blevet lidt mere afpudset og skruet bedre sammen. Sådan, som man gerne vil have det til at blive – sådan som jeg gerne vil have det til at blive, i hvert fald.

Og med den udvikling taget i betragtning giver det naturligvis mest mening at starte fra med debut-skiven fra 2009.

Allerede fra åbningsnummeret er der okay gang i den (nyd i øvrigt lige den titel…):

Sangen glider gnidningsfrit over i 'Lamplight':

…og så er vi ligesom i gang.

Den mest populære sang på albummet er (i hvert fald ifølge Last.fm-statistikken for folks lytninger) 'Always Like This':

Jeg kan virkelig godt lide stykket fra 2:15 og frem – hvor sangen ændrer karakter, bliver dybere, lidt mere repetitiv og laaangsomt bygger op igen. Jeg kan altså kun holde af et band, der kaster sig ud i den slags på debut-albummet.

Lidt det samme er der på 'Ghost':

Her kommer 'skiftet' omkring 2:15 og varer indtil slutningen af nummeret.

Lad os lige nyde 'Dust On The Ground' (den næstmest populære ifølge Last.fm):

Giv lige dig selv tid til at sætte pris på starten af det nummer. Den åbne hihat, der lukker, da vokal og guitar kommer på – for derefter gradvist at åbne sig en anelse, inden trommerne ved 0:21/0:22. Ved 0:36 melder bas og endnu en guitar sig ind i mixet. Det er jo næsten kunst.

Men jeg kunne blive ved – så det gør jeg; 'Cancel On Me' er også fantastisk:

Den måde forsanger Jack Steadman ligesom forvrænger a-lyden i 'Cancel'. Det er de små ting, ikke sandt? :-) Og overgangen ved 2:11, hvor der kommer endnu mere gang i nummeret – hvordan nummeret skifter. Og så er der flyvende guitarsolo derefter. Det kører bare.

Et nummer på albummet, jeg holder særlig meget af er 'What If' – egentlig mest af den grund, at der er smæk på, og at det derfor er fedt at bevæge sig til. Trommer og guitar er super-tighte på de steder, hvor nummeret lukker sig om sig selv – fx allerede i starten. Nu har jeg skrevet nok – lyt, lyt, lyt:

Bemærk igen, hvordan Steadman lige vibrerer en anelse på 'go' i den første strofe. Igen er der her gode variationer igennem nummeret, fra starten, der er lige på, så et mere stille stykke – og ved 1:20 springer det i luften. Jeg minder igen om, at det er et debut-album fra et ungt band – hvor forsangeren har skrevet alle sangene. Det er da ret godt gået.

Jeg kunne bruge resten af min dag på at udvælge numre fra albummet, men det er pointless, for du kan lige så godt høre det selv:

Når/hvis du er igennem, så nyd lige, hvordan 'The Giantess' lægger op til åbningsnummeret, så man kan høre det hele igen. Det kan du sagtens gøre, hvis du har tiden til dig.

Lyt så derefter til 'Flaws'. Så 'A Different Kind Of Fix'. Og så 'So Long, See You Tomorrow'.
You have reached your destination.

 

Følg larslars.dk:

Du kan følge larslars.dk på Facebook, Twitter og som nyhedsbrev.

Hvis du sidder på en mobiltelefon og har Facebook-app'en installeret, kan du åbne larslars.dk-siden: iPhone / Android