Beach Fossils - Beach Fossils

Dette er låge nummer 9 i min julekalender:
24 fede albums på Spotify

Dette er et album, der har fået mig på sporet af andre kunstnere og albums. Og det er blandt andet derfor, det er med på listen (samtidig med, at Beach Fossils er noget af det musik, jeg har lyttet allermest til, siden jeg opdagede dem i oktober 2010).

På musikbloggen Bloggers By Choice fik jeg lov at skrive et gæsteindlæg om, hvordan Beach Fossils er et lille epi-center af kreativitet (så der kan du læse mere om gruppen og det noget nær ikoniske pladeselskab, Captured Tracks, der udgiver deres musik).

Mit personlige favoritnummer på gruppens første album er uden tvivl 'Youth' (der ret godt opsummerer lyden på albummet):

Guitar-riffs, overskuelige trommer og ikke for lidt reverb på vokalen.

Dernæst holder jeg også meget af 'Twelve Roses' og 'Daydream', der ligger lige efter hinanden på albummet:

På debut-albummet var Beach Fossils egentlig blot forsanger Dustin Payseur, der indspillede hele molevitten selv. Derefter slog han sig sammen med bassisten John Peña (der i dag kalder sig 'Heavenly Beat' og har udgivet to albums), og sammen skabte de 'What A Pleasure'-EP'en, der pudsede lyden lidt. Som Pitchfork skrev i anmeldelsen af EP'en:

If Beach Fossils' eponymous debut was the quintessential Brooklyn rooftop party soundtrack for last year, What a Pleasure is what happens when the party gets rained out.

Efter 'What A Pleasure' blev bandet et rigtigt band (imidlertid smuttede Peña og tour-guitaristen Zachary Cole Smith, der i dag er frontmand i DIIV – hvis debut-album var lige ved at få pladsen her i kalenderen i stedet for 'Beach Fossils') og udgav 'Clash The Truth'. Her kom Beach Fossils tættere i kontakt med den punk-stemning, der havde været tydelige i gruppens koncerter siden starten – fx da John Peña smed sin guitar i Hudson-floden.

Jeg havde overvejet at lade 'What A Pleasure' optræde her i julekalenderen, men det er jo en EP og ikke en decideret album. Og det giver også mest mening at starte med Beach Fossils' første album og derfra spore deres udvikling i lyd. Så tænk på, at gruppen var blandt de første, der havde denne lyd (i hvert fald i denne omgang/bølge) og tryk så 'play', inden du eventuelt bevæger dig videre til EP og album nummer to — som jeg selvfølgelig synes, du bør gøre.

(Og hvis du har tid, så slå et smut forbi DIIVs 'Oshin'-album (der lydmæssigt lægger sig et sted imellem 'Beach Fossils' og 'Clash The Truth' tilsat Coles Nirvana/Cobain-besættelse) og de to albums med Heavenly Beat. Alle tre albums er også på Spotify.)

 

Følg larslars.dk:

Du kan følge larslars.dk på Facebook, Twitter og som nyhedsbrev.

Hvis du sidder på en mobiltelefon og har Facebook-app'en installeret, kan du åbne larslars.dk-siden: iPhone / Android