Heavenly Beat - Eucharist

Uh, jeg har en slet skjult kærlighed til lyden af John Peña alias Heavenly Beat og har lyttet med siden debut'en 'Talent' fra 2012. Siden da har han holdt niveau og udgivet et album om året – og han når akkurat lige at få album nummer tre ud i 2014.

Jeg opdagede Peña, fordi han tidligere spillede bas i Beach Fossils – et band, jeg lytter meget til og har skrevet om tidligere. I 2012 forlader han Beach Fossils for at satse på soloprojektet Heavenly Beat. Lyden er udpræget akustisk med trommemaskine tilsat Peñas spæde vokal og til tider samplede strygere. Ordet 'Heavenly' er faktisk velvalgt.

Du får lige en håndfuld af mine favoritter med ham:

 

I starten havde jeg det lidt svært med det og syntes, det var lidt for pusse-nusse-agtigt og lød som noget, der kunne spilles til en reception for modeller og andre mennesker med fine håndtasker. Men efterhånden er lyden gledet ind under huden på mig, og harmonierne og lydbilledet er nu en fast del af min musiklytning.

Hans tredje album 'Eucharist' er netop udkommet, og Peña har lagt hele baduljen op til fri aflytning på SoundCloud:

 

Du kan selvfølgelig også lytte på Spotify, hvis du foretrækker det:

 

Og ved du hvad? Du får sgu lige hans to første albums med ('Talent' er fra 2012, 'Prominence' er fra 2013):

God fornøjelse!

Husk: Du kan følge larslars.dkFacebook, Twitter, e-mail eller som RSS-feed

 

Følg larslars.dk:

Du kan følge larslars.dk på Facebook, Twitter og som nyhedsbrev.

Hvis du sidder på en mobiltelefon og har Facebook-app'en installeret, kan du åbne larslars.dk-siden: iPhone / Android