Det er efterhånden til at tælle dagene til den 17. juli, hvor The Chemical Brothers [Wikipedia] udgiver deres ottende album 'Born In The Echoes' [Wikipedia]. Baseret på, hvad vi har fået lov at høre fra det indtil videre, tyder det på, at det bliver et ret stærkt album.

Sometimes I Feel Do Deserted

Det første nummer, der blev sluppet løs var 'Sometimes I Feel So Deserted':

Jeg skrev lidt om det nummer, da det blev offentliggjort:

Umiddelbart er der ikke tale om noget radio-hit (Som 'Galvanize' blev, da den varslede 'Push The Button'-albummet i slutningen af 2004/starten af 2005). Til gengæld får vi en ægte, syrebaseret Chemical-lyd. Det er repetitivt, eksplosivt (selvom jeg synes, de tager nummeret lidt hårdt ned nogle steder) og med en stortromme, der nok skal gå i mellemgulvet på dansegulvene rundt omkring.

Go

Herefter var det 'Go', der blev lagt ud:

…og der kom sågar også en musikvideo instrueret af Michel Gondry (som jeg holder meget af):

Stemmen på 'Go' tilhører Q-Tip, der også medvirkede på The Chemical Brothers' kæmpehit, 'Galvanize'. Det kan du læse mere om i min artikel om 'Go'.

Under Neon Lights

For ikke så længe siden var der så atter nyt. Tjek 'Under Neon Lights':

Her er det amerikanske St. Vincent [Wikipedia], der gæsteoptræder. Dette nummer er ikke helt så straight-forward som de andre er – men det har et fantastisk vibe, og som altid med chembros, er der perfekt harmoni mellem vokalen og alle de andre lydspor. Stærk, stærk produktion.

På 'Under Neon Lights' sporer jeg også en masse legesyge, og det et altid et godt tegn.

EML Ritual

Oooooog for ganske nyligt (jeg så det først i dag lørdag) fik vi så endnu en smagsprøve. Tag lige og nyd 'EML Ritual':

Igen er der en gæst på: Ali Love [Wikipedia]. Hvis du nu tænker "hey! det navn lyder da bekendt…", så har du helt ret. Han medvirkede nemlig også på 'Do It Again' [Wikipedia] fra 2007:

'EML Ritual' er min klare favorit blandt de fire nye numre, med 'Go' på en andenplads (meeeget tæt på førstepladsen). Den har bare det der kemiske feel, som jeg kender The Chemical Brothers for og som de ikke rigtig har udforsket siden 'Surrender'-albummet fra 1999.

Netop 'Surrender' havde jeg med i min julekalender med 24 fede albums på Spotify. Læs om 'Surrender'.

Hvad bliver det så for et album?

Nu er det jo svært at sige noget endegyldigt om, efter kun 4 ud af 11 sange er blevet tilgængelige. Men indtil videre tegner det virkelig godt. Og se lige på de gæster! Det tegner til en kombination af tidligere succesfulde samarbejder og øverste hylde. Nå ja, og så medvirker Beck [Wikipedia] også, skriver Rolling Stone.

Læg hertil, at det er Michel Gondry, der har instrueret videoen til 'Go'. Han er ingen herr hvem-som-helst, og som du måske ved (hvis du læste den artikel, jeg linkede til ovenfor ;-), har han tidligere instrueret videoer for The Chemical Brothers – foruden den legendariske video til Daft Punks 'Around The World'. Ham ringer man altså ikke til, medmindre der er gods i musikken.

Og det er der. De fire numre, du kan høre herover har allesammen et højt niveau, især for en elektronisk duo, der albumdebutterede tilbage i 1995 og står overfor at udgive album nummer otte (foruden et filmsoundtrack, 'Hanna'). Det lader til, at de har fundet tilbage til de gamle formler. Seriously, nyd lige energien i et nummer som 'EML Ritual'. Arpeggiatoren, der udgør det bankende, elektroniske hjerte, og som bare tramper derudad. Du-du-du-du-DU-du-DU-du-du….. Loving it! Og det at de tør lave noget, der ikke er radiomateriale, men som netop er en tilbagevenden til den scene, der på en gang skabte The Chemical Brothers, og som de selv var med til at skabe.

Jeg hører alt med The Chemical Brothers, og jeg nyder hele deres bagkatalog. Men man kommer bare ikke udenom, at deres allerbedste materiale (i albumsammenhænge) ligger på de tre første albums, 'Exit Planet Dust', 'Dig Your Own Hole' og altså 'Surrender'.

'Come With Us' fra 2002 havde det imod sig, at det skulle følge op på det meget, meget, meget tæt på komplette 'Surrender'.'It Began In Afrika' var et drøn af et nummer, men resten af albummet mavelandede lidt. Igen; en stor del af det skyldes den succesfulde forgænger.

I 2005 kom så 'Push The Button', der blev indvarslet af hyperhittet 'Galvanize', der bare var overalt i den periode. Og selvom albummet også indeholder andet stærkt materiale ('The Boxer' med besøg fra Tim Burgess fra The Charlatans, monstret 'Believe' og den enormt smukke 'Close Your Eyes' (med hjælp fra The Magic Numbers), så er der også sange som 'Come Inside', 'Shake Break Bounce' og 'Marvo Ging', der alle er fine numre som sådan, men…der er ikke rigtig noget på spil. Albummet lukker med 'Surface To Air', der er et udemærket nummer, men det lægger sig mistænkeligt meget op ad 'The Modern Age' med The Strokes.

I 2007 udgav duoen 'We Are The Night'. Her er virkelig gode numre og højt niveau, men mange af numrene er sikre og hele albummet ville formentlig kunne blive spillet på P3, også efter stationen for nogle år siden blev kastreret og mistede al kant. 'We Are The Night' er lidt et overset album (også af mig), men jeg kan bare ikke komme helt op at ringe over det. Hvilket må siges at være en slags luksusproblem og skyldes, at der er så meget andet godt med The Chemical Brothers.

Gruppen udgav det syvende, og indtil nu nyeste studiealbum, i 2010: 'Further'. Men albumtitlen til trods, kom vi ikke rigtig 'videre'. 'Horse Power' har noget af den energi og kemiske ladning, som kun The Chemical Brothers kan, men det er som om, der er valgt forkerte instrumenter, eller lyden er for blød. Som om monstret ikke bliver helt sluppet løs. Det er lidt paradoksalt, at det suverænt bedste nummer på 'Further' er lukkenummeret 'Wonders Of The Deep', som gruppen oprindeligt skrev i 2005, uden at det kom med på 'Push The Button'.

Allerede året efter rejste de sig dog med soundtracket til filmen 'Hanna', som i kvalitet blev sammenlignet med Daft Punks Tron-soundtrack, som fik hype to the max. Hanna-soundtracket er virkelig godt håndværk – men der er tale om et soundtrack, så flere af numrene er lydkulisser, men 'Hanna's Theme' er et stærkt nummer, især i vokalversionen, der fik lov til at lukke soundtracket.

Og nu er vi så her i 2015 og står overfor udgivelsen af 'Born In The Echoes'. De fire smagsprøver, vi har fået, har masser af kant og attitude, og i dag, da jeg var ude at gå, havde jeg 'EML Ritual' kørende i hovedet. Det er altså også et godt tegn. Som jeg skrev ovenfor, så tror jeg, at The Chemical Brothers har genfundet de gamle formler og ikke mindst lysten til at lave musik. Hvis der er nogen som helst retfærdighed til, så kommer vi til at høre 'EML Ritual' på de fede klubber og 'Go' på de klubber, hvor almindelige folk (der "bare gerne vil danse") befinder sig. Og lur mig, om ikke radiostationerne finder noget, de kan kaste sig over. Det er sgu også på tide, at deres materiale bliver uppet en tand. Jeg tror, tiden er inde, og at dette er musikken, der kan gøre det.

Jeg ved ikke, om jeg ligefrem tør sætte noget på spil i et væddemål, men jeg føler mig ret sikker på, at 'Born In The Echoes' bliver det bedste album med The Chemical Brothers siden 'Surrender'.

Coveret til det kommende The Chemical Brothers-album 'Born In The Echoes', der kommer i juli.

Coveret til det kommende The Chemical Brothers-album 'Born In The Echoes', der er ude den 17. juli.

 

Følg larslars.dk:

Du kan følge larslars.dk på Facebook, Twitter og som nyhedsbrev.

Hvis du sidder på en mobiltelefon og har Facebook-app'en installeret, kan du åbne larslars.dk-siden: iPhone / Android