Manchester-gruppen New Order behøver ikke rigtig nogen introduktion, men hvis du alligevel har brug for det, kan du læse Wikipedia-artiklen om dem. Og nu er der et nyt album på vej.

Gruppen vendte tilbage med et brag af et comeback-album (måske det bedste af sin slags nogensinde) i 2001, 'Get Ready' [Wikipedia].

The Guardian har en artikel, hvor de skriver om det kommende album – og om nogle af de gæster, der medvirker:

Music Complete may be New Orders’ first record without Peter Hook, but the band have enlisted an impressive lineup of guest stars ahead of its release. Iggy Pop, Elly Jackson of La Roux and the Killers’ Brandon Flowers will appear on the new record, scheduled to come out on 25 September.

Herudover er det værd at nævne, at to af sangene på albummet er produceret af Tom Rowlands fra The Chemical Brothers. Det er ikke den første New Order+The Chemical Brothers-kollaboration. Tilbage i 1999 sang Bernard Sumner på 'Out Of Control':

…og i 2002 slog de sig sammen og skabte 'Here To Stay' [Wikipedia], der blev brugt i filmen '24 Hour Party People' [Wikipedia], der handler om musikscenen i Manchester, som begge grupper er et resultat af (man kan med rette sige, at New Order i den grad var med til at skabe den):

 

Som opvarmning til albummet har New Order lagt tre lydbidder på YouTube:

 

Især nummer 1 lyder som noget, Rowlands godt kunne have haft fingrene i. Lyt eksempelvis til hans solo-EP, der udkom i 2013:

Det er især 'Through Me', der bygger en bro til lydsnas nummer 1. Men det er endnu ikke til at sige, og det er meget muligt, jeg tager fejl. En ting er i hvert fald helt sikkert: Jeg glæder mig som et lille barn til det album!

'Music Complete' kan forudbestilles på New Orders officielle butik.

Mere på larslars.dk:

Skriv den dato i kalenderen.

Skriv den dato i kalenderen.

 

Følg larslars.dk:

Du kan følge larslars.dk på Facebook, Twitter og som nyhedsbrev.

Hvis du sidder på en mobiltelefon og har Facebook-app'en installeret, kan du åbne larslars.dk-siden: iPhone / Android