Jeg er rimelig glad for Depeche Mode, og deres 'Violator'-album fra 1990 var med i min julekalender. Her skal vi imidlertid længere tilbage, til 1982.

Her udgiver gruppen deres andet album, 'A Broken Frame' [Wikipedia]. For mig er det album meget bedre end debut'en 'Speak And Spell' [Wikipedia] fra året før. Lyden på debut-albummen er lidt for 'billig' til mig, selvom det indeholder et af deres store hits, 'Just Can't Get Enough':

Oh my…hvad sker der for det cover?

Nuvel, på 'A Broken Frame' er bandet modnet (så meget som man nu kan på et år), og man begynder at kunne ane den lidt mørkere lyd, der kom til at kendetegne Depeche Mode. Albummet er også det første, der bliver udgivet, efter Vince Clarke [Wikipedia] forlader gruppen og er med til at stifte Yazoo [Wikipedia].

Et af mine favoritnumre er (som du måske har gættet) 'My Secret Garden' og det lyder sådan her:

…hvis du har Spotify, ellers må du lige finde den et andet sted :-)

Jeg kan ret godt lide omkring 1:36, hvor synthesizeren bliver sluppet fri, og nummeret begynder at trampe derudad.

På den deluxe-udgave af albummet, der sidenhen er blevet udgivet, og som også findes på Spotify, findes der en alternativ instrumental up-beat udgave af nummeret, som jeg ret godt kan lide:

 

Hvis du har tid og lyst kan du da lige nappe hele albummet med:

Jeg kan også anbefale 'Leave In Silence', 'Nothing To Fear' (nogen burde sample den synth i starten!), 'See You' og 'The Sun and the Rainfall'.

Lad mig til slut lige tilføje, at albummet blev udgivet på det legendariske pladeselskab Mute [Wikipedia]. Tjek det liiige ud, hvis du ikke kender det.

Coveret til 'A Broken Frame'

Coveret til 'A Broken Frame'

 

Følg larslars.dk:

Du kan følge larslars.dk på Facebook, Twitter og som nyhedsbrev.

Hvis du sidder på en mobiltelefon og har Facebook-app'en installeret, kan du åbne larslars.dk-siden: iPhone / Android