larslars.dk

En blog om musik og interessante ting

Category: Og alt det andet…

Tag på museer og udstillinger (også i Danmark) med Google

Solvognen

Solvognen

På Twitter blev jeg takket være Annette Q Pedersen gjort opmærksom på, at man kan gå rundt på Nationalmuseet i noget, der minder om Google Street View:

Når du har klikket dig ind på siden, kan du klikke på billedet med den lille gule mand og vupti! – så står du på Nationalmuseet. Du kan også se 82 museumsgenstande – blandt andet Solvognen (tjek lige hvor tæt du kan zoome på det billede..!).

Nationalmuseet er med i Googles Cultural Institute, der er et samarbejde mellem Google og museer og udstillinger verden over. Der er 9 resultater på 'Denmark'.

Derudover har Roskilde Festival lavet deres eget 'street view'. Her kan du gå rundt på festivalpladsen – og samtidig lede efter små teasers, der peger i retning af kommende musikalske 'announcements' fra Roskilde Festival. Det er godt tænkt.

Hvis det er niveauet for poesi, så vil jeg også prøve…

I fredags var jeg ude med nogle venner. På det sted, vi var, kunne man tage nogle postkort med udvalgte bidder af dansk poesi fra nutiden. Postkortene er udsendt af Gyldendal:

Her er tre af mine…favoritter:

Tillad mig at være ærlig: Jeg ved ikke, hvilken tanke, der piner mig mest; det at nogen har skrevet det der, eller at der står et forlag parat. Nuvel, smag er en stærk individuel ting, men de tre eksempler ovenfor fik mig til at tænke, at så kan jeg da også.

Så here goes – en lynkomponeret digt omkring, at folk tror de kan redde hele verden, mens de sidder derhjemme eller på en café og klikker "Synes godt om" til den ene cause efter den anden – begrebet kaldes 'kliktivisme', og det hedder digtet også:

Klik, like
Et barn er født i Afrika
Klik, like
Nul dødsstraf i Amerika
Klik, like
Nu er der fred om Bethlehem
Klik, like
En hjemløs får et ægte hjem

Klik, like
Verdensfred og feminisme
Klik, like
Du kan alt med kliktivisme

Vi kan også lige tage et skrevet på Onegin-stanzaen, som er en særlig versform (med en fast rytme samt både maskuline og feminine endelser – og en pain in the *** at skrive efter) brugt af den russiske forfatter Alexander Pushkin i 'Eugene Onegin', der er en novelle på vers. Digtet relaterer direkte til de tre postkort herover.

Tre kort hvor tekst er dårligt digtet
Er hvad jeg ser en fredag nat
Jeg tror, lyrikken har os svigtet
Og føler mig en smule mat
Mit knæ går løst, skal jeg besvime?
Kan disse folk end ikke rime?
Og nævn ej Søren Kierkegaard
I den lyrik, der let forgår
En anden graver løs i haven
Planet og forår ser han der
I min er der kun dødssygt ler
Måske jeg misforstår opgaven
Jeg stopper her, imens jeg kan
Som lys, der koldt afviser vand.

Værsgo, Gyldendal – det må I gerne trykke på postkort. Udgiv mine digte! :-)

…til dem, der undrer sig over det løse knæ: Det er en reference til Franz Kafkas 'The Supplicant's Story' – citeret herfra:

Oh, what dreadful days I have to live through! Last night I was at a party. I was just bowing to a young lady in the gaslight and saying: 'I'm so glad winter's approaching' — I was just bowing with these words when to my annoyance I noticed that my right thigh had slipped out of joint. The kneecap had also become a little loose.

Ja ja, jeg kan også nævne store forfattere :-)

 Og du er selvfølgelig velkommen til at synes lige præcis, hvad du vil.

PS: Hvis du vil læse en hel bog skrevet på Onegin-stanzaen, så er det 'The Golden Gate' af Vikram Seth, du skal skrive på ønskelisten til jul.

Citat: Ambrose Bierce om amerikanere og krig

Set på QI:

»War is God's way of teaching Americans geography.«

– Ambrose Bierce

Om svin, antibiotika og bakterier

"Vi er magtesløse over for bakterietrussel," siger vores fødevareminister omkring den lurende fare for, at multiresistente bakterier skal smitte fra grise til mennesker.

Problemet er netop, at svinebranchen har brugt store mængder antibiotika, og nu har man malet sig op i et hjørne:

Ifølge Fødevarestyrelsen er der i dag kun én måde, man kan bekæmpe bakterien på i svinestaldene, og det er at give danske grise mere antibiotika. Men den vej ønsker Fødevarestyrelsen ikke at gå, fordi det vil gøre endnu flere bakterier resistente over for antibiotika.

Men det er ikke nyt. I september 2009 (det er 2,5 år siden) slog DTU alarm: Antibiotika til svin var blevet ren rutine.

Indtil problemet er løst (hvis det nogensinde bliver det), kan du – hvis du ikke kan undvære svin – spise økologisk. Samvirke skriver blandt andet:

Økologiske svin bliver ikke presset så hårdt. De skal ikke vokse så hurtigt, de har nogle blidere foderskift og en senere fravænning. Økologiske grise får derfor meget mindre antibiotika. Og der vil være grise, som ikke har fået antibiotika i løbet af deres levetid. Hvis en gris behandles mere en end gang i sin levetid, må den ikke sælges som økologisk.

(…)

Hvad kan man gøre, hvis man som forbruger vil have svin med så lidt som mulig antibiotika?
Så skal man helt klart vælge økologisk svinekød. Og dansk svinekød frem for importeret. For selv om der næsten ikke længere er forskel i forekomsten af resistens i dansk og importeret kød, så er der stadig mindre resistens i det danske kød (overfor et andet kritisk vigtigt antibiotikum, fluoroquinolon).

Generelt er der også mere kontrol af det danske kød, og vi har i mange år haft overvågning af både resistens og forbrug af antibiotika.

Danmarks Jordbrugsforskning gennemførte i 2003-2005 "en større analyse af sundhedstilstanden hos økologiske og konventionelle slagtesvin, hvor vi bl.a. har inddraget besætningernes antibiotikaforbrug" [artikel (PDF)].

Konklusionen var:

Konventionelle slagtesvin får tre gange så meget antibiotika som økologiske. Næsten halvdelen af de undersøgte økologiske besætninger brugte ikke antibiotika

Men valget er selvfølgelig dit eget.

 

Etymologi: Ikke en kinamands chance

Der er noget sjovt over at finde de oprindelige ophav til ord og udtryk. Som for eksempel at udtrykket 'slap i koderne' relaterer "partiet mellem hoven og piben paa hestens (ell. æslets) fod (omkring de to første taaben: kode- og kronbenet)" (kilde).

Du kender sikkert udtrykket, at man ikke har 'en kinamands chance'. Men hvilken kinamand er der tale om?

Ifølge ordforklaring.dk drejer det sig om kinamænd, der blev bundet til enden af et reb for at sikre, at rebet var strakt, når man skulle måle hastigheden på skibe. Meeeeeen…

Fyens Stifttidende har en mere plausibel forklaring:

"Den Danske Ordbog" fra 2004 giver en ganske anden forklaring. Den nævner, at udtrykket kan spores tilbage til 1952 – og er en oversættelse af det amerikansk-engelske "Chinaman's chance", som betyder "allermindste chance". Det opstod som slangudtryk i midten af 1800-tallet om kinesere, der ledte efter guld på steder, som de hvide guldgravere havde forladt, hedder det i ordbogen.

Denne forklaring er vist blot en anelse mere troværdig. Ifølge Wikipedia er der flere bud på den amerikanske oprindelse.

Ordet var allerede i det danske sprog i 1950erne, hvordan man ved det, kan du læse på fyens.dk.

iA Writer – begrænsningens herlighed

Jeg skriver meget, og jeg skriver meget på en computer. E-mails, oplæg, idébeskrivelser, notater, flere e-mails, artikler, blogindlæg og e-mails.

Hidtil har jeg forholdt mig mere til formen, altså hvad jeg skriver, end værktøjet – altså hvad jeg bruger, når jeg skriver. Indtil nu.

Jeg har opdaget iA Writer, og det har fuldstændig ændret den måde, jeg anskuer skriveprocessen på. Nu åbner jeg det program, hver gang jeg skal skrive noget, der kræver et kombination af flow, kreativitet, koncentration og stringens.

Det smarte ved iA Writer er egentlig alt det, det ikke er. Det er ikke et nyt Word-program, det har ikke alle mulige ordbøger og smarte funktioner installeret, og det fungerer ikke 'in the cloud'.

I stedet er det et tekstbehandlingsprogram skåret helt ind til benet. Tekstformatering foregår via tegnsætning (der bruges dele af Markdown), og du har kun én tekststørrelse og -farve, du skal forholde dig til på skærmen.

Focus Mode og Full Screen
Men hvad du mangler i features, det får du tilbage i produktivitet. Når jeg bruger iA Writer, aktiverer jeg gerne den såkaldte Focus Mode. Det betyder, at det kun er den aktive sætning (altså den, jeg er i gang med), der er fremhævet. Resten af teksten bliver grå og træder i baggrunden. Det giver et enormt fokus og holder skriveprocessen kørende.

Udover Focus Mode kører jeg også altid programmet i fuldskærm, det vil sige, at der ikke er andre programmer, der kæmper om min opmærksomhed. Foran mig har jeg en hvid skærm, der kun indeholder den tekst (og markdown-syntaks), jeg selv har indtastet.

Det giver en helt clean og støjfri skriveoplevelse, der sikrer et flow i processen, som jeg aldrig ville opnå i Word eller et andet program.

Programmet gemmer filerne i .md-formatet (MD for MarkDown), men der er en fed HTML-eksport, hvor teksten outputtes i en centreret kolonne med høj læsbarhed.

Jeg kan ikke sætte tal på, hvor meget mere effektiv jeg er, når jeg bruger iA Writer, men det er så meget, at jeg ikke er det mindste i tvivl om, at der er tale om en reel forbedring.

Programmet virker kun på Mac (og iPad), så hvis du sidder på en PC, må du finde et andet program, der kan noget lignende. iA Writer kan hentes og installeres fra Apples Mac App Store.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén

larslars.dk bruger cookies. Til hvad dog?