Kategoriarkiv: Ude i verden

Kære Jelved: Jo, euroen har et problem

I dag holdt det danske magasin 'Ræson' årsdag, hvor jeg desværre (jeg må bide i mine fingre for at forhindre dem i at skrive 'heldigvis', da programmet var fyldt til noget nær bristepunktet med danske politikere a la Tordenskjolds soldater; den måske mindst interessante befolkningsgruppe netop nu :-) ikke kunne deltage. Men jeg fik da dette citat med via Twitter:

Jelved: Det er ikke Euroen, der har et problem. Det er de enkelte lande, der ikke fungerer #ræson12 [kilde]

Nu er der jo det forbehold, at jeg ikke kender den kontekst, Jelved sagde det i. Det kunne være som svar på et spørgsmål, det kunne være sagt på en anden måde – og citatet kan selvfølgelig også være taget ud af kontekst, som plejer at være den gængse forklaring, når en person enten føler sig fejlciteret eller måske godt ved, at det hele blev sat lidt på spidsen.

Nuvel, lad os da sætte det på spidsen. For euroen har da i den grad et problem. Et stort et endda: Den er faktisk på nippet til at kollapse. Det gør den formentlig ikke, men det kan ske. Selvfølgelig skyldes noget af det store problem, at de enkelte lande "ikke fungerer", men eurofolkene kan ikke blot sidde nede bagved og hænderne foldet bag nakken og føle sig uden skyld.

I sin artikel 'The Crisis of Europe' minder Timothy Garton Ash (der er "Professor of European Studies at Oxford University and a Senior Fellow at the Hoover Institution at Stanford University") os om nogle af de ting, der tyder på, at euroen ikke er skruet så fantastisk sammen:

With a hat tip to Gabriel García Márquez, a history of Europe's monetary union could be called Chronicle of a Crisis Foretold. By the time the eurozone's 11 founding member states were preparing to introduce a common currency on January 1, 1999, most of the problems that would beset the euro a decade later had been predicted.

Critics at the time questioned how a common currency could work without a common treasury, how a one-size-fits-all interest rate could be right for such a diverse group of economies, and how the eurozone could cope with economic shocks that varied from region to region — what economists call "asymmetric shocks." For Europe had neither the labor mobility nor the level of fiscal transfers between states that characterized the United States.

Det helt sprængende punkt er netop, at man forsøger at introducere en fælles valuta på tværs af nogle meget forskellige nationaløkonomier, uden at give de forskellige økonomier forskellige greb til at tune på valutaen. Og så selvfølgelig, at man ikke "pakker" valutaen ind i de rette institutioner og politik, ifølge Ash.

Men læs hele mandens artikel (den koster kun 3 dollars, og du får langt mere viden, end du betaler for). I en anden Foreign Affairs-artikel, 'Why the Euro Will Survive', argumenterer C. Fred Bergsten ("Director of the Peterson Institute for International Economics") for, at euroen ikke kollapser – basically er argumentet, at det er der ikke råd til, det vil være fatalt for den europæiske økonomi, der i forvejen er trængt. Og selvfølgelig, at der er noget at bygge videre på i euro-samarbejdet, mener han.

Så Jelved har ganske enkelt ikke ret, når hun siger, at euroen ikke har noget problem. Den har store problemer, og mange af dem er medfødte.

Vil du have indlægget på papir? Udskriftsvenlig visning

FNs tidligere kommandør i Rwanda ser paralleller mellem folkedrabet i 1994 og Syrien nu

Canadiske Romeo Dallaire er ingen hr. hvem-som-helst. Han var FNs 'Force Commander' i Rwanda, mens folkedrabet stod på i 1994. Forgæves forsøgte han at få det internationale samfunds opmærksomhed, så verdens ledere kunne gribe ind og stoppe vanviddet.

Det har han skrevet om i bogen 'Shake Hands with the Devil', som jeg i øvrigt kan anbefale – selvom den i visse passager ikke er for sarte sjæle. Men sådan er virkeligheden nu engang altså også.

I december 2011 gav Dallaire, der i dag er senator for Quebec i det canadiske senat, et interview til Huffington Post hvor han ser klare paralleller mellem det, der skete i Rwanda i 1994 og det, der sker i Syrien nu – og det internationale samfunds passivitet dengang og nu.

"The humanitarian side of the argument, just like in Rwanda, isn't priority one. It's down there after 'Is there any oil?' 'What's in it for us?' and 'What are the risks?' So because you still have that inverse in prioritization, you've got elective conflicts: 'Well, we'll go in this one but we won't do that one.'"

Læs hele artiklen hos Huffington Post »

Vil du have indlægget på papir? Udskriftsvenlig visning

Kan man tale boycott af EM uden at tale om de Olympiske Lege i 2008?

Lige nu er der en forholdsvis heftig debat om, hvorvidt kulturminister Uffe Elbæk bør deltage ved EM i fodbold, der holdes i Polen og Ukraine. Hele balladen skyldes Ukraines behandling af Yulia Tymoshenko, der blandt andet var en af folkene bag den orange revolution.

Sidst der var EM i fodbold var i 2008, og det år var der også Olympiske Lege – de blev afholdt i Kina. Her var der også en debat om, hvorvidt Danmark burde deltage – blandt andet på grund af Kinas…lad os kalde det "håndtering" af Tibet. Læg hertil, at den kinesiske regering ikke altid har behandlet sine modstandere efter det samme regelsæt, som vi selv følger.

Debatten gik blandt andet på, om daværende kulturminister Brian Mikkelsen skulle tage afsted. I april 2008 truede Mikkelsen selv med ikke at tage afsted, og senere samme måned skrev Politiken.dk, at Brian Mikkelsen blev 'tvunget til OL-ceremoni'.

Det var måske også det bedste, Ritzau kaldte det i hvert fald et 'selvmål på flere planer', hvis han ikke tog afsted.

I juni måned var meldingen mere klar: 'Vi tager til OL i Kina,' sagde kulturministeren. Det skyldtes, at EUs udenrigsministre blev enige om ikke at boycotte OL i Kina. Seneste melding i forbindelse med Ukraine er, at udenrigsministrene endnu ikke har besluttet sig.

Men at Brian Mikkelsen tog til OL i Kina var fint i tråd med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens holdning:

Fogh har hele tiden afvist, at OL skal bruges til at lægge politisk pres på Kina. Det skal ske gennem de officielle kanaler, mener Fogh (kilde).

Dengang var der uenighed i VK-regeringen, ligesom der nu er i hele Europa.

Her er det værd at nævne følgende udtalelse fra Elbæk, der er hans begrundelse for at tage afsted:

Uffe Elbæk understreger, at han er blevet opfordret af oppositionen og menneskerettighedsgrupper i Ukraine til at komme og være med, og at han vil holde møder før og efter fodboldkampen. Han fortæller også, at Julia Timosjenkos datter Jevgenija Timosjenko bakker op om, at politikere møder op ved fodboldkampene. (kilde)

Værd at nævne er også, at Dansk Folkeparti og SF i 2008 var imod, at kronprins Frederik skulle vise sig ved de Olympiske Lege i Kina i 2008.

Tilbage i 2008 endte det hele dog godt, og Brian Mikkelsen endte med at være 'tilfreds med OL'. Hvordan det ender her fire år senere er vi klogere på om en måneds tid, når EM-slutrunden er overstået.

Vil du have indlægget på papir? Udskriftsvenlig visning

Rod i økonomien hos jernbaneministeriet i Kina

Jeg har tidligere skrevet om problemerne med Kinas højhastighedstog. Nu viser en undersøgelse, at finanserne i jernbaneministeriet ikke er blevet forvaltet helt efter reglerne.

The report by China's National Audit Office released on Monday outlined evidence that deficient procurement and other practices led to higher costs. In one example, it said an arm of the Ministry of Railways purchased 849 million yuan ($134.3 million) worth of materials from nonbidding suppliers, paying higher prices than those offered by suppliers that won the bids. The report didn't specify by how much in total authorities overpaid for such transactions. It also said 491 million yuan that was intended for demolition and relocation funds had been taken or misappropriated.

Læs mere: 'More Rail Misdeeds Come to Light in Chinese Audit' (The Wall Street Journal)

Vil du have indlægget på papir? Udskriftsvenlig visning

USA: Al-Qaedas irakiske gren opererer i Syrien

Det er, mærkeligt nok, gået forbi min opmærksomhed, at den irakiske gren af Al-Qaeda (på engelsk Al-Qaeda in Iraq, AQI) ifølge USA har krydset grænsen og nu opererer i nabolandet Syrien og deltager i kampen mod Bashar al-Assads styre.

Jeg opdagede det, da jeg sad og læste en glimrende baggrundsartikel om AQI, skrevet af den amerikanske tænketank Council on Foreign Relations. Hvis du ikke kender nok til Irak-grenen af Al-Qaeda (og gerne vil vide mere), så er den artikel et must-read.

Fra artiklen bliver der linket til en PBS-artikel med overskriften 'What Is Al Qaeda Doing in Syria?' (et interview med antiterror-eksperten Brian Fishman), der linker til Christian Science Monitor-artiklen 'Top US official: Al Qaeda in Iraq joining fight against Syria's Assad', der ligner en kopi af denne McClatchy-artikel: 'Top U.S. intelligence officials confirm al Qaida role in Syria' (16. februar 2012):

"We believe that al Qaida in Iraq is extending its reach into Syria," Director of National Intelligence James R. Clapper said in testimony before the Senate Armed Services Committee.

It was the first time that a top U.S. official publicly confirmed the involvement of al Qaida in Iraq, or AQI, in the uprising against Syrian President Bashar Assad, which began nearly a year ago as peaceful protests for an end to his family's four-decade-long rule.

AQI står angiveligt bag selvmordsangreb i Damaskus og Aleppo.

Berlingske har bragt historien 'USA: Al-Qaeda har infilteret oprørerne i Syrien', hvis du foretrækker at læse det på dansk og ikke behøver at gå i dybden med emnet.

I interviewet med Brian Fishman besvarer han spørgsmålet hvorfor opererer Al-Qaedas irakiske gren i Syrien?:

The biggest thing to think about any Al Qaeda franchise is that they are opportunistic. Al Qaeda has the ability to serve as a leech, to step into these conflicts in order to advance their own agenda, which is creating what they would call Islamic states in the Middle East that are run according to their understanding of Sharia. They want to use their participation in these violent rebellions to develop propaganda, to demonstrate their strength elsewhere and to create these power vacuums that they can fill later on.

That’s what I think Al Qaeda and AQI want to do in Syria. There is a political contest that has turned violent, and AQI wants to demonstrate that Al Qaeda is part of a resistance movement and a legitimate player in the overthrow of a regime that is rightly understood as tyrannical.

Læs hele svaret (og mere om AQI) i PBS-artiklen.

Vil du have indlægget på papir? Udskriftsvenlig visning

Sarkozy om al-Assad i december 2010

I disse dage, uger, måneder er der nok en del, der undrer sig over, hvorfor 'Vesten' og NATO ikke gør mere ved situationen i Syrien.

I den kontekst er der lidt grund til at hæve øjenbrynene over dette citat fra Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, fra december 2010 omkring Syriens præsident, Bashar al-Assad efter en middag med al-Assad:

 "When we explained that this was the worst kind of tyrant, Sarkozy would say: 'Bashar protects Christians, and with a wife as modern as his, he can't be completely bad,'" the former French foreign minister Bernard Kouchner later confided to journalists. [kilde]

Vil du have indlægget på papir? Udskriftsvenlig visning

Olien, en af forskellene på Libyen og Syrien

Hvorfor griber NATO ikke ind i Syrien, som man gjorde i Libyen?

Det er et spørgsmål, som nogle måske undrer sig over. Selvom der er mange ting, der gør Libyen og Syrien til forskellige ting…

[...] as the first unambiguous military enforcement of the Responsibility to Protect norm, Qaddafi's utter defeat seemingly put new wind in the sails of humanitarian intervention.

One must be careful, however, not to overdraw lessons from the Libyan experience. It was a unique case and is unlikely to be repeated. [Kilde]

…er det dog altid nærlæggende at kigge på – næppe overraskende, men stærkt forsimplende – olie. Og her er der en klar forskel på de to lande:

Tallene bag grafen finder du hos CIA's World Factbook.

(Grafik: © ekstrabladet.dk, 2012)

Vil du have indlægget på papir? Udskriftsvenlig visning

Fransk succes med børneopdragelse, nøgleordene er autoritet og tålmodighed

Jeg har ikke selv børn – og jeg er nok et godt stykke tid og et eller flere forhold fra at få det – men jeg synes, at børneopdragelse er interessant. Interessant fordi der ikke er nogen facitliste, og fordi ikke to børn er ens – okay, det er egentlig lidt det samme, som at der ikke er nogen facitliste.

Derudover interesserer jeg mig for det sociale, altså omgangen med andre mennesker, hvad enten det er voksne eller børn. Men i denne sammenhæng er børn mere interessante, fordi man som forældre kan 'præge' dem, endda for resten af deres liv.

I artiklen 'Why French Parents Are Superior' hos The Wall Street Journal beskriver Pamela Druckerman, hvordan hun har opdaget, at franske børn pænt kunne sidde stille i eksempelvis en restaurant, mens hendes egen datter væltede saltbøsser, legede med maden og ville ud af eller ned fra stolen for at kunne gå frit rundt på restauranten.

Druckerman satte sig for at undersøge, hvad det er, de franske forældre gør anderledes. Uden at jeg skal tage brødet ud af munden på artiklen (eller den bog, som snart udkommer i USA (vi kan allerede købe bogen nu), og som artiklen er en forsmag på) kan jeg opsummere to af hovedpointerne fra artiklen.

Autoritet
For det første er det vigtigt, at forældrene taler med autoritet til deres børn. Det betyder, at man som forælder skal gøre sig umage med at tale, ikke råbe, til barnet og sørge for at lyde overbevisende – man skal med andre ord selv tro på det, man selv siger.

Her bruger franskmændene i øvrigt ikke udtrykket 'disciplin'. De taler i stedet om, at de 'uddanner' (ikke som i et skolesystem) børnene.

Tålmodighed
I artiklen kommer Druckerman ind på, at en af de ting, som de franske forældre er rigtig gode til er at lære deres børn tålmodighed. Selvom der bliver placeret slik foran dem, så kan børnene udskyde fristelsen, blot de får at vide, at slikket først må nydes ved 'snack-time'.

Der er nogle forældre, der ikke arbejder med madtider, men hvor barnet spiser, når barnet er sultent. Det skaber den modsatte effekt, og så har du et barn, der sidder og leger med maden på restauranten – ifølge Druckerman.

Nu vil jeg tilføje bogen til min 'To buy'-liste på Amazon. Ikke for at bruge den som manual eller for at spille smart overfor de jævnaldrene familiemedlemmer og venner, der er begyndt at gøre deres til at bidrage overbefolkningen på denne planet, men fordi jeg synes, emnet er interessant.

Hvis du har det ligesådan – eller har et barn, der passer på Druckermans beskrivelse – kan du jo gøre det samme. Hvis du derimod synes, artiklen er "en gang generaliseret bullshit" bør du nok lade være :-)

Vil du have indlægget på papir? Udskriftsvenlig visning

EU forbyder import af iransk olie

Presset mod Iran for at forhindre landet i at opnå atomvåben bliver nu øget yderligere. Europæiske ledere har besluttet at indføre et embargo mod iransk olie fra den 1. juli.

EU Bans Imports of Iran's Oil, Raising Pressure on Tehran
(The Wall Street Journal)

"Our message is clear. We have no quarrel with the Iranian people," the leaders of France, Germany and the U.K. said. "But the Iranian leadership has failed to restore international confidence in the exclusively peaceful nature of its nuclear program. We will not accept Iran acquiring a nuclear weapon."

Jeg hører til dem, der mener, at sanktioner som denne til hver en tid er bedre end at gribe militært ind i landet – vi så hvordan det gik med Iran. Derudover har USA og England en kedelig historik angående involvering i Iran efter kuppet i 1953. Her genindsatte man shah'en og utilfredsheden med hans styre var med til at føre til den islamiske revolution i 1978-79.

Iranerne mener, ikke overraskende, at sanktioner som dette ikke hjælper – men som citatet ovenfor viser, får Frankrig, Tyskland og Storbritannien understreget, at det ikke er det iranske folk, de har problemer med. Denne streg ville være væsentlig sværere at tegne, hvis man valgte at intervenere militært i Iran, a la Irak.

Forbuddet træder først i kraft 1. juli, da de svagere økonomier i EU skal have en chance for at finde nye oliekilder.

Vil du have indlægget på papir? Udskriftsvenlig visning